For arrangører

Arrangement

    Event

    Brøndby Spillemandslaug og Dansere - Kom og spile eller dans med

     
    Mandag 18. marts 2019 kl. 19.30
     
    Uddannelsescentret Nygård Nykær 44, Brøndby
     
    Fri entré

    Brøndby spillemandslag spiller op til folkelig dans og Les lanciers.

    Brøndby Spillemandslaug og Dansere

    Vi mødes hver 2. mandag i de lige uger kl. 19.30 - 22

    i gymnastiksalen på Uddannelsescenter Nygaard, Nykær 44, 2605 Brøndby.

    Det er 5 minutters gang fra Brøndbyøster st. og tæt på Vestbadet, Kilden og Roskildevejen.

    Vi starter i september og slutter i april.

    Spillemandsorkestret spiller op til bl.a. nye og gamle folkedanse og Les Lancier.

    Der instrueres i dansene. (Vi danser ikke i dragter, og vi laver ikke opvisninger).

    Du er velkommen til at komme og være med et par gange, før du melder dig ind. Kom bare selvom du ikke har en dansepartner. Det plejer at løse sig.

    Der holdes en ½ times kaffepause, hvor vi hygger os, synger et par sange og drikker/spiser det, som vi selv har medbragt.

    Det koster for tiden 150 kr. for hele sæsonen. Spillemænd deltager gratis.

    Pengene bliver hovedsageligt brugt til traktementer ved vores tre faste hyggearrangementer (juleafslutning, ost og rødvin ved nytårstid og lagkager til sæsonafslutningen).

    I "Brøndby Spillemandslaug og Dansere"

    har vi i sagens natur altid haft levende musik til dansen.

    Det skaber en særlig stemning. Det er en enestående form, fordi der er en musikalsk kontakt imellem dansere og spillemænd.

    Spillemændene indretter musikken efter danserne og lægger tryk på det, der skal understreges i dansen. Det gør det lettere og sjovere at danse til. For tiden er vi som regel 8 spillemænd. Vi er glade for, at vi på denne måde kan være med til at holde liv i vores folkemusikalske kulturarv.

    Vores forening har eksisteret siden 1982.

    Vi startede med at mødes på Lindelundsskolen, hvor vi var i over 27 år. Så var vi på Kilden et par år, og de sidste 5-6 år har vi holdt til i Møllesalen. Med udgangen af 2018 måtte vi stoppe her pga. nedskæringer i budgettet.

    Program og noder til næste gang findes på foreningens hjemmeside

    http://dans.duovisti.dk

    For yderligere oplysninger, ring til

    Vibeke 30260710


    Del
    Vis kort